16. apríl 2008

Jeg vil udvikle rigsfællesskabet, ikke afvikle det

Røða í Fólkatinginum í samband við viðgerð av donsku fíggjarlógini 2008

Mit indlæg i dag omhandler naturligvis først og fremmest den del af finansloven, som direkte vedrører det færøske samfund.

Indledningsvis vil jeg dog gerne pointere, at jeg er meget enig med dem, der siger, at rigsfællesskabet ingenlunde kan opgøres i kroner og øre. Der er så meget andet, der forbinder Danmark og Færøerne. De historiske, familiemæssige og kulturelle bånd fortæller en historie, der handler om andet end finansielle transaktioner.

Lad os alligevel se på bloktilskuddet til Færøerne, der figurerer på finansloven for 2008 med 615,5 mio. kr. De samlede udgifter på den danske finanslov er på 572 mia. kr. Derved er udgifterne til Færøerne en brøkdel af de samlede udgifter, 0,1 pct. for at være helt nøjagtig.

En dråbe i havet, ville nogle mene, hvis man ser beløbet i forhold til den samlede danske finanslov. Muligvis, men for det færøske samfund og for de offentlige finanser på øerne er der tale om meget vigtige dråber.

Den færøske finanslov er til sammenligning på ca. 4 mia. kr., og set i det lys vokser førnævnte 0,1 pct. sig til at blive 15 pct. af finansloven på Færøerne.

Bloktilskuddet til Færøerne er således en betragtelig og vigtig del af øernes budget. Det er et faktum, som det er vigtigt at fremhæve, især da de fleste medlemmer af den nye færøske koalition påstår det omvendte - nemlig at bloktilskuddet har meget ringe betydning for den samlede økonomi på Færøerne. Lad os forestille os, at vi pludselig skulle skære 15 pct. af det danske budget. Det ville da have visse konsekvenser.

Den færøske økonomi kom særdeles hurtigt op i omdrejninger igen efter krisen i første halvdel af 1990'erne, ikke mindst på grund af den betragtelige pengetilførsel fra Danmark ud over det årlige bloktilskud.

Mens landskassens regnskab i årene 1998-2001 viste betydelige overskud, har resultaterne for de følgende år ikke været noget at prale af, når der ses bort fra engangsindtægter i forbindelse med privatiseringer. Det økonomiske råd på Færøerne samt andre kvalificerede analytikere ser med pessimisme på den forventede fremtidige udvikling. Derved er bloktilskuddets betydning ikke blevet mindre - men tværtimod større.

For få dage siden blev der her i huset afholdt en konference med titlen »Farvel til bloktilskuddet og hvad så?«. Et færøsk og de to grønlandske medlemmer stod som arrangører af konferencen, og en række fremtrædende danske politikere deltog. Hovedspørgsmålet for konferencen er interessant nok, men ingen af deltagerne kom frem til det vigtigste spørgsmål: Hvad skal erstatte bloktilskuddet, hvis det skæres væk? Og hvilke konsekvenser vil det få for levefoden på Færøerne, hvis tilskuddet fjernes?

Selv var jeg ikke i tvivl om, at en fjernelse af bloktilskuddet ville få uoverskuelige følger for både Færøerne og Grønland. Det ville betyde en klar forringelse af den offentlige service og dermed gå stærkt ud over velfærden.

Vi bør tænke på, at hvis bloktilskuddet skal erstattes med en stigning i eksporten, ja, så må man forvente, at der kræves en eksportstigning på flere gange bloktilskuddets pålydende på de 600 mio. kr. for Færøernes vedkommende.

Egentlig er nævnte konference udtryk for en negativ tendens, nemlig at fokusere på afvikling i stedet for udvikling, at fokusere på forhindringer i stedet for muligheder.

Mit parti på Færøerne går ind for udvikling. Vi fokuserer på, hvordan vi kan udvikle vores samfund og udvikle rigsfællesskabet. Det er to sider af samme sag. Vi ser på, hvordan indtægterne til Færøerne kan øges, og vi glæder os over, at stadig flere færøske virksomheder tjener penge på udenlandske markeder. 

 

Samtidig går vi varmt ind for at intensivere samarbejdet med Danmark inden for alle områder, hvor der kan opnås fælles gavn og resultater, inden for uddannelse, forskning, sundhed, erhverv, klima osv.

Det er også min mission her i Folketinget, nemlig at udvikle rigsfællesskabet, ikke afvikle det. Jeg er derfor glad for, at regeringen og oppositionspartierne her i Tinget deler min opfattelse. Det kan give rigsfællesskabet en ny vitalitet.

Et eksempel herpå er et nyt fælles dansk-færøsk havforskningsprojekt, som regeringskoalitionen meget visionært har prioriteret på finansloven, og som starter ved årsskiftet. Formålet med projektet er bl.a. at forske i, hvordan havstrømmene og de globale klimaændringer allerede påvirker og kommer til at påvirke livet i havet omkring Færøerne og resten af Nordatlanten.

På Færøerne er vi glade for, at vigtige initiativer som dette har støtte i det politiske miljø på Christiansborg. Uden samarbejdet i rigsfællesskabet ville det være svært at søsætte nævnte havforskningsprojekt.

Jeg vil tillade mig endnu en gang at påpege, at rigsfællesskabet ikke bør og heller ikke kan opgøres i penge. Fællesskabet har gennem årene, især for det færøske samfund, haft en særdeles positiv betydning og tilført synergier, bedre netværk, samarbejdsfora og mange andre fordele for vort samfunds udvikling. 

Hvorfor skal vi på Færøerne genopfinde den dybe tallerken? Hvorfor modarbejde synergierne, hvor vi kan drage nytte af dem? Der er klare fordele ved at samarbejde f.eks. på sundheds-, uddannelses-, erhvervs- og klimaområdet. Vi har jo et fleksibelt fællesskab.

Overtagelsesloven og loven om øget færøsk kompetence på udenrigsområdet er den seneste opdatering af rigsfællesskabet, som også viser en uovertruffen fleksibilitet i vores system. I virkeligheden gør disse love, at der er en klar forbindelse mellem overtagelse af sagsområder og størrelsen af bloktilskuddet. Jo flere områder der overtages, jo mindre bloktilskud. Det er en automatik, der er til at forstå. Derfor er konferencen om afvikling af bloktilskuddet i virkeligheden fuldstændig malplaceret.

Især i disse år bør vi glæde os over et fællesskab, der indeholder så meget andet end penge. 

Edmund Joensen