Det er bedre at forebygge end at helbrede

15. august 2019



Det er bedre at forebygge end at helbrede; det kan alle vist være enige om.

 

Livsstilssygdomme fylder stadig mere på hospitalerne, cigaretter, spiritus, forkert kost og manglende motion er noget af det, der skaber livsstilssygdomme, og som vi selv har et ansvar for og kan gøre noget ved. Men, når vi gør noget i fællesskab, så virker det bedre. Fólkaheilsuráðið har gjort en stor indsats netop for at oplyse og forebygge livsstilssygdomme, og vi kan glædes over, at færre unge ryger, og at det at dyrke motion er  blevet en folkesport.


Kost og motion er hjørnesten i et godt helbred, og vi skal have fokus på sundhed i en tid, hvor udgifterne til sygehuset vokser, og netop kost og motion er hjørnesten i forebyggelse af livstilssygdomme som type 2 diabetes, hjertekarsygdomme og mange andre sygdomme.

 

Kost er der mange gode råd om på hjemmesiden, http://www.folkaheilsa.fo, men hvorfor ikke lave nogen indlsag til SVF om god og nærende kost? Der er masser af indslag i SVF om mad, og det er dejligt, men der mangler altså nogen indslag om god og sund kost i det daglige.

 

Giv Fólkaheilsuráðið en økonomisk indsprøjtning, så de dygtige økonomaer og diatister kan lave nogen indslag om sund og nærende kost.

 

Vi skal værne om vores sygehusvæsen, og de skal have øgede midler, men vi skal først og fremmest gøre en indsats for at holde os sunde, og det kan blandt  andet  Fólkaheilsuráðið hjælpe os med.
 

Det er bedre at forebygge end at helbrede.

 

Nina Dahl

valevni til Løgtingið fyri Sambandsflokkin


RN


Aftur